Du holder styr på flowet – fra indlagring til afsendelse
Hver dag bevæger tusindvis af varer sig gennem vores automatiserede centrallager i Albertslund. Anlæg, systemer og kolleger skal spille sammen, og de rigtige folk skal være på de rigtige stationer, for at varerne kommer til tiden ud til kunden.
Som Systemoperatør er det dig, der har overblikket over, at det sker.
Vi søger lige nu to systemoperatører, som har lyst til at være med til at holde styr på driften på vores lager i Albertslund. Den ene stilling er på dagholdet med en forventet arbejdstid fra ca. kl. 06.00–14.00, mens den anden er på aftenholdet fra ca. kl. 14.00–22.00. Uanset hvilket hold du bliver en del af, får du en vigtig rolle i at sikre, at vores automatiserede anlæg kører, som de skal, og at varerne kommer godt igennem lageret.
Skriv gerne i din ansøgning, om du er interesseret i dagholdet, aftenholdet eller begge dele.
Formålet med rollen
Som Systemoperatør understøtter du den daglige drift af AO’s automatiserede centrallager med fokus på systemer, vareflow og koordinering. Du overvåger SSI- og SafeLog-anlæggene, arbejder i Wamas og Logia og er kontaktpunkt på skiftet ved driftsproblemer. Rollen har ikke personaleansvar.
Du er ansat i Logistik på Centrallageret i Albertslund og refererer til lagerlederen.
Det er dig, der
Overvåger driften og styrer flowet
Står for systemdrift og first-level support
Giver stafetten videre og gør driften bedre
Ved skiftets afslutning overleverer du driftsstatus, væsentlige hændelser, prioriteringer og åbne fejl til næste skift og lagerlederen. Du melder tilbagevendende fejl ind og kommer med praktiske forbedringsforslag til drifts- og systemteamet. Og du følger de aftalte arbejds- og sikkerhedsprocedurer og reagerer på afvigelser, så opgaverne løses sikkert.
Samarbejder på tværs
Du er en praktisk sparringspartner for driftsoperatører, teknikere, lagerledelse og systemteamet. Når der er behov, deltager du i den praktiske lagerdrift og løser øvrige relevante opgaver inden for området.
Typen, der har overblikket – også når tempoet stiger
Du kan lide at forstå, hvordan systemer, maskiner og mennesker hænger sammen, og du tager ansvar for, at det spiller. Og så forestiller vi os, at du:
Uddannelse og oplæring
En relevant lageruddannelse eller anden drifts-, logistik- eller IT-relateret uddannelse er en fordel, men ikke et krav. Du får intern oplæring i Wamas, Logia, SSI, SafeLog, sikkerhed og gældende SOP’er som en del af rollen. Grundlæggende engelsk er en fordel i dialogen med systemleverandører og hotlines.
Sidder du og tænker: “Jeg kan godt lide, når tingene spiller – og når det er mig, der får dem til det”?
Så send os din ansøgning via linket nedenfor.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. [Ansøgningsfrist]
Har du spørgsmål? Så ring endelig til Henrik Wittenkamp, Driftschef, på 53360332 eller skriv til hwi@ao.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
AO – arbejdspladsen du aldrig vokser ud af
Vi er en af Danmarks førende forhandlere af VVS, el, værktøj, VA og andet udstyr til bygge- og håndværksbranchen. Det kan vi takke vores 1000 kolleger for. Det er deres skarpe hoveder og gode ideer, der gør, at AO konstant udvikler sig. Og det kan du også komme til. Hos os er arbejdet nemlig ikke bare noget, der skal overstås. Vi vil have det sjovt med det, vi laver – og være et sted, du har lyst til at blive i mange år. Uanset om det er i den samme rolle, eller du med tiden vil prøve kræfter med nye opgaver.