"Det skal gå stærkt, når en byggeplads venter. Så det er fedt at være et sted, hvor vi kan levere." Fortæller Thomas, butiksleder AO Aalborg
Har du erfaring med VA eller værktøj og lyst til at arbejde med salg og kundeservice i en virksomhed, hvor tempo, udvikling og sammenhold går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til vores AO-butik i Aalborg.
Bliv kundernes faste sparringspartner
I butikken i Aalborg står dine 8 nye kolleger og butiksleder Thomas klar til at tage godt imod dig. Hos os handler håndværkere fra hele byggebranchen. Nogle kommer for første gang, andre har været her i årevis. Du bliver en af butikkens faglige stemmer, og når kunderne har brug for sparring om vand og afløb eller det rette værktøj til opgaven, er det dig, de går til.
Vi løser opgaverne sammen. Så når et projekt bliver komplekst, har du altid kolleger at vende det med.
Ingen dage er ens, når du:
Vi leder efter dig, der ...
… har godt styr på VA eller værktøj, og som trives i dialogen med kunderne. Du lytter efter, hvad opgaven kræver, og finder den løsning, der holder.
Måske kommer du fra grossistleddet, har selv stået på en byggeplads, eller har din viden fra et helt andet sted i branchen. Det vigtigste er, at du:
Hvad du får
Du refererer til vores butiksleder Thomas og får en rolle med stor selvstændighed – men med tæt sparring og et hold i ryggen, der kender markedet, kunderne og hinanden godt.
Vi ved, at udvikling er vigtigt for din trivsel. Derfor skal vi nok klæde dig på med relevante kurser/uddannelse, hvis du har brug for at supplere din viden.
Brødrene A & O Johansen A/S – vi er klar til fremtiden
Vi er en af Danmarks førende forhandlere af VVS, el, værktøj, VA og andet udstyr til bygge- og håndværksbranchen.
Men selvom vi har over 100 år på bagen, sidder vi ikke fast i fortiden. Med vores AO365-app har kunderne butikken i lommen, og de kan handle i vores fysiske butikker 24/7. Så selvom du kommer til at arbejde i en fysisk butik, hjælper du også kunderne, når de handler digitalt hos os.
Du er vores nye kollega, er du ikke?
Så send dit CV og en kort tekst om, hvorfor du er den rette til jobbet via linket – vi står og mangler dig i teamet fra 1/11.
Vi holder samtaler løbende og slår til, når vi har fundet den rette kollega.
I AO ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte butiksleder Thomas Nielsen på 5336 0303 eller TNY@ao.dk.
OBS: Vi modtager udelukkende elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig