Salgsmedarbejder med VVS-kompetence søges til AO Aarhus

Ser du kundebetjening som et naturligt springbræt til en spændende og udfordrende salgskarriere i en dynamisk og innovativ virksomhed, og har du flair inden for VVS? Så er det måske dig, vi står og mangler til vores butik i Aarhus. 

Har du drive og interesse for VVS og salg
AO søger en stærk salgsmedarbejder med flair for VVS til Aarhus. Vi sætter en ære i at være den foretrukne samarbejdspartner for professionelle i entreprenør-og byggebranchen, og er leveringsdygtig i personlig og faglig rådgivning, så kunderne får en positiv oplevelse og den bedste service ved at handle hos AO.  

Som salgsmedarbejder hos Brdr. AO Johansen får du en varieret og spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
•     Kundebetjening, herunder salg, tilbudsgivning og rådgivning  
•     Ordremodtagelse/-behandling  
•     Kundepleje og opsøgende salgsarbejde via telefon og e-mail  
•     Sammensætning af varesortimentet i butikken  
•     Lageroptælling, opfyldning af varer samt oprydning  
•     Øvrige ad hoc-opgaver i butikken   

Velkommen til AO-familien 
Måske har du hørt om os, måske har du ikke.  Vi er en af Danmarks førende forhandlere af produkter inden for VVS, el, værktøj, beslag, beklædning og andet til bygge- og håndværksbranchen med butikker over hele landet.  I AO udvikler vi hele tiden vores forretning, vores organisation er meget bred, og vi er kendt for at være nytænkende – fx har vi vundet priser for AO365 med vores døgnåbne butikker. 

Men vidste du også, at AO ikke bare er en virksomhed – vi er faktisk lidt en familie. Teamet du kommer til at være en del af, har en uformel omgangstone, er altid klar til at hjælpe hinanden og er gode til at samarbejde. Vi har en travl hverdag og hvor kunden altid er i centrum. 

En hjælpsom kollega med kundetække 
Det kan være du fx har grossisterfaring, relevant uddannelse og/eller har erfaring inden for VVS, kan levere en engageret indsats i et teammiljø, der altid er klar til at give en hjælpende hånd. Vi forestiller os, at du besidder godt købmandskab og er god til kunderådgivning og til at formidle nye trends videre til kunderne, så de altid får en positiv oplevelse, når de handler i vores håndværkerbutikker. Som person har du et positivt og smittende humør, er selvkørende, har et højt drive samt trives i en travl hverdag.

AO tilbyder  
Et selvstændigt job i et spændende, konkurrencepræget og udviklingsorienteret miljø med mulighed for at arbejde med moderne digitale salgsteknikker. Derudover tilbyder vi en konkurrencedygtig løn tilpasset dine kvalifikationer, pensionsordning, og ikke mindst gode udviklings- og uddannelsesmuligheder, m.m.  

Er du vores nye kollega?
I AO ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. Så send din ansøgning og CV via linket hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lasse Nordvang Petersen på tlf. 5336 0599 eller mail LNP@ao.dk

Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lasse Nordvang Petersen Områdechef LNP@ao.dk +45 70 28 05 99
Stillingstype: Fuldtid
Jobområde: Salg
Lokation: AO Aarhus / Søren Frichs Vej 24, 8000, Aarhus C, Denmark
Brødrene A & O Johansen A/S
Rørvang 3 - 2620 Albertslund
Telefon: (+45) 70 28 00 00
CVR: 58210617
Powered by Emply