Salgsmedarbejder AO Albertslund – har du el i hænderne?

“Der er altid kunder, altid fart på – og man bliver skarpere af at arbejde sammen med de andre.” Fortæller Sebastian, Salgsmedarbejder. 

Har du erfaring med EL og lyst til at arbejde med salg og kundeservice i en virksomhed, hvor tempo, udvikling og sammenhold går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til vores AO-butik i Albertslund. 

Kom på fornavn med kunderne
I butikken i Albertslund står dine 18 nye kolleger klar til at tage godt imod dig. Her kommer både nye kunder, og de, der har handlet hos os i årevis. Og vi skaber stærke relationer til dem alle. 

Vi sætter en ære i at give kunderne den løsning, de har brug for – som et hold. Derfor står du heller aldrig alene, hvis en opgave bliver avanceret. 

Dine dage er aldrig ens, når du:

  • rådgiver både nye og eksisterende kunder
  • udarbejder tilbud og behandler ordrer
  • opsøger salg via telefon og mail
  • vedligeholder og udvikler varesortimentet i butikken
  • tager dig af lageropgaver, vareopfyldning og generel butiksdrift.

Vi leder efter dig, der ...
… har en god forståelse for EL, og som trives i dialogen med kunderne. Du kan finde løsningen, der passer til behovet, og sætter en ære i god service og faglig rådgivning.

 Måske har du erfaring fra grossistleddet, el-branchen eller en relevant uddannelse. Men det vigtigste er, at du:

  • har det godt med selv at tage initiativ, men…
  • … altid er parat til at hjælpe kollegerne også
  • er nysgerrig af natur – og klar på at finde svarene på alle mulige slags spørgsmål
  • er fortrolig med IT (vi bruger M3). 

Hvad du får
Du bliver en del af et team på 18, og refererer til vores butiksleder Henrik. Du får en rolle med stor selvstændighed – men med tæt sparring og et hold i ryggen, der kender markedet, kunderne og hinanden godt. 
Vi ved, at udvikling er vigtigt for din trivsel. Derfor skal vi nok klæde dig på med relevante kurser/uddannelse, hvis du har brug for at supplere din viden. 

Brødrene A & O Johansen A/S – vi er klar til fremtiden

Vi er en af Danmarks førende forhandlere af VVS, el, værktøj, VA og andet udstyr til bygge- og håndværksbranchen. 

Men selvom vi har over 100 år på bagen, sidder vi ikke fast i fortiden. Med vores AO365-app har kunderne butikken i lommen, og de kan handle i vores fysiske butikker 24/7. Så selvom du kommer til at arbejde i en fysisk butik, hjælper du også kunderne, når de handler digitalt hos os. 

Du er vores nye kollega, er du ikke?
Så send dit CV og en kort tekst om, hvorfor du er den rette til jobbet via linket – gerne snarest muligt, da vi står og mangler dig i teamet fra 1/7 2026. 

 Vi holder samtaler løbende og slår til, når vi har fundet den rette kollega. 

I AO ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte butiksleder Henrik Wittenkamp på 5336 0332 eller HWI@ao.dk.  

OBS: Vi modtager udelukkende elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Henrik Wittenkamp Butiksleder HWI@ao.dk +4570280332
Stillingstype: Fuldtid
Jobområde: Salg
Lokation: AO Albertslund / Rørvang 3, 2620, Albertslund, Denmark
Brødrene A & O Johansen A/S
Rørvang 3 - 2620 Albertslund
Telefon: (+45) 70 28 00 00
CVR: 58210617
Powered by Emply