Klargøringsmedarbejder i Albertslund – kan du lide at rode med maskiner og få dem til at køre igen?

"Vi har mange maskiner og meget udstyr – men man er aldrig alene om at lære det. Der er altid en kollega lige ved siden af." Fortæller Henrik Reinhardt, salgschef.

Har du erfaring med mindre maskiner og lyst til at arbejde struktureret og selvstændigt i en virksomhed, hvor tempo, udvikling og sammenhold går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som ny klargøringsmedarbejder til vores udlejningsafdeling.

Hvad du skal lave
Som klargøringsmedarbejder bliver du en del af et team på 5, der sørger for, at vores kunder inden for VVS-, EL- og entreprenørbranchen altid kan regne med driftssikkert og opdateret udlejningsudstyr. I praksis betyder det, at du:

  • klargør maskiner og værktøj, så de er klar til udlejning
  • tjekker, at maskinerne fungerer – gør de ikke det, sender du dem videre til værksted
  • sætter varerne på plads, så de kan lejes ud igen
  • indtaster de nødvendige oplysninger i systemet, så kunden kan faktureres korrekt
  • holder øje med kalibreringsdatoer, så maskinerne kommer til service i tide

Vi leder efter dig, der ...
… har kendskab til mindre maskiner inden for VVS-, el- eller entreprenørbranchen, og som er rolig og har godt overblik, selv når der er mange bolde i luften. Du sætter en ære i at være præcis, når du registrerer maskinerne, og du er den, kollegerne kan regne med, når noget skal klargøres til tiden.

Måske har du erfaring fra en lignende teknisk eller praktisk rolle. Det vigtigste er dog, at du:

  • er struktureret og har let ved at holde styr på mange maskiner og opgaver ad gangen
  • er nysgerrig og har lyst til at lære nye maskintyper at kende
  • trives med praktisk arbejde og har godt håndelag – gerne med interesse for mindre reparationer
  • er fortrolig med IT, eller hurtig til at sætte dig ind i nye systemer (vi bruger Movex)

Hvad du får
Du får en selvstændig rolle, hvor du selv er med til at tilrettelægge din arbejdsdag – med frihed under ansvar og et team i ryggen, der hjælper hinanden og deler viden i hverdagen. De første måneder bruger du på at lære maskinerne og rutinerne at kende sammen med en erfaren kollega, og efter et halvt år forventer vi, at du er godt kørende på egen hånd. Du refererer til salgschef Henrik Reinhardt.

Vi ved, at udvikling er vigtigt for din trivsel. Derfor skal vi nok klæde dig på med relevante kurser/uddannelse, hvis du har brug for at supplere din viden.

Brødrene A & O Johansen A/S – vi er klar til fremtiden
Vi er en af Danmarks førende forhandlere af VVS, el, værktøj, VA og andet udstyr til bygge- og håndværksbranchen.

Men selvom vi har over 100 år på bagen, sidder vi ikke fast i fortiden. Med vores AO365-app har kunderne butikken i lommen, og de kan handle i vores fysiske butikker 24/7. Som klargøringsmedarbejder er du med til at sikre, at det udstyr, kunderne bestiller – både i butikken og digitalt – altid er klar og driftssikkert, når de har brug for det.

Du er vores nye kollega, er du ikke?
Så send dit CV og en kort tekst om, hvorfor du er den rette til jobbet via linket.

Vi holder samtaler løbende og slår til, når vi har fundet den rette kollega.

I AO ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Henrik Reinhardt på 5336 0951 eller HRE@ao.dk  

OBS: Vi modtager udelukkende elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Henrik Reinhardt Salgschef HRE@ao.dk +45 70 28 09 51
Stillingstype: Fuldtid
Jobområde: Salg
Lokation: Herstedvang 6, 2620, Albertslund, Denmark
Brødrene A & O Johansen A/S
Rørvang 3 - 2620 Albertslund
Telefon: (+45) 70 28 00 00
CVR: 58210617
Powered by Emply