Som butiksleder hos AO på Vesterbro får du det daglige ansvar for en forretning i sund vækst. Du sætter retningen, bygger en stærk kultur og sikrer, at butikken fungerer optimalt – kommercielt, menneskeligt og driftsmæssigt.
Du refererer til regionschefen og leder et team på 5 medarbejdere i butikken på Vesterbro. Du arbejder tæt sammen med butikkens tilknyttede sælgere om at fastholde og udvikle kunderne i området – og sammen definerer I fokuskunder pr. forretningsområde og følger løbende op på udviklingen.
Det er dig, der:
Vi leder efter dig, der har en solid forståelse for handel, teknik eller grossistbranchen – måske fra grossist- eller producentleddet inden for tekniske byggematerialer. Det vigtigste for os er dog, at du motiveres af at stå i spidsen for et team og brænder for at udvikle både mennesker og forretning.
Derudover forestiller vi os, at du:
Hos os handler god ledelse om at skabe resultater gennem mennesker – og om at få både kunder og medarbejdere til at lykkes.
Hvad du får
Du får en rolle med stor selvstændighed – men med tæt sparring og et hold i ryggen, der kender markedet, kunderne og hinanden godt.
Vi ved, at udvikling er vigtigt for din trivsel. Derfor skal vi nok klæde dig på med relevante kurser/uddannelse, hvis du har brug for at supplere din viden.
Brødrene A & O Johansen A/S – vi er klar til fremtiden
Vi er en af Danmarks førende forhandlere af EL, VVS, værktøj, arbejdstøj, VA og andet udstyr til bygge- og håndværksbranchen.
Men selvom vi har over 100 år på bagen, sidder vi ikke fast i fortiden. Med vores AO365-app har kunderne butikken i lommen og adgang til omkring 600.000 varevarianter døgnet rundt – understøttet af 54 butikker i Danmark og 9 i Sverige samt et højteknologisk lager, der sikrer hurtig og effektiv levering. Som butiksleder er du tæt på kunderne, og du hjælper dem med at navigere i vores digitale løsninger og en forretning, der hver dag håndterer tusindvis af ordrer.
Du er vores nye kollega, er du ikke?
Så send dit CV og en kort tekst om, hvorfor du er den rette til jobbet via linket – gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i teamet.
Vi holder samtaler løbende og slår til, når vi har fundet den rette kollega.
I AO ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Regionschef Christian Bødker Forsberg på 5336 1121 eller CBF@ao.dk.
OBS: Vi modtager udelukkende elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig!